torsdag den 10. december 2009

Øv weekendaftalen med min veninde er aflyst :(

Jeg havde sådan glædet mig til at skulle tilbringe en dejlige weekend sammen med min gamle efterskoleveninde, som jeg ikke har set i evigheder, men sådan skulle det åbenbart alligevel ikke være. Jeg fik en sms-besked fra hende, hvor hun skrev at jeg måtte afbestille mine billetter, øv! Tænkte jeg bare, men det er jo bare hvad der kan ske. Det gode var så, jeg kunne gå ned på Hellerup station og få billetten annulleret, og det gjorde jeg så og fik pengene tilbage igen. Så kan jeg i stedet for tilbringe en stille og rolig weekend her på Tutten, hvilket da nok skal blive meget hyggeligt. :) Især nu hvor jeg langt om længe kan komme på nette fra min egen stationære computer, som står her inde på mit værelse. En af mine kammerater fik igennem sit teleselskab via en kampagne et mobilt bredbåndsmodem, som han gav mig lov til at låne, fordi han godt vidste at jeg ikke kunne komme på nettet, så det var rigtig sødt af ham. :) Tak skal du have Michael. Han kan nemlig godt komme på Instituttets trådløse netværk, hvilket jeg ikke kan, men det kan jeg nu, og det er bare skønt! :)

Her senere i aften skal jeg ind i Frihavnskirken den kirke jeg normalt synger i, og høre det kor jeg synger i, plus de små synger til De 9 læsninger, som er en årlig julekoncert eller måske julegudstjeneste, jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal kalde det, så det bliver begge dele, hehe. :d Der bliver læst op fra Biblen alle de steder som omhandler julen og Jesu fødsel. Mellem læsningerne synger korene, og indimellem korenes optræden er der nogle fællessalmer. Så det glæder jeg mig rigtig meget til, for det plejer at være rigtig hyggeligt. En fortsat god aften til jer alle.

De venligste hilsner KatjaSE.

tirsdag den 8. december 2009

Tilbage på bloggen igen. :)

Hej alle sammen! :)

Så er jeg her igen efter et langt stykke tid, hvor jeg ikke har skrevet herinde. Dette skyldes simpelthen bare at jeg ikke rigtig har haft lyst og overskud til at skrive blog det sidste lange stykke tid, men nu er lysten vendt tilbage hos mig, så det er meget rart. Ej det er rigtig nedtur, for jeg har fået ondt i halsen, og jeg som troede at jeg ellers ville gå fri for al den sygdom jeg har været omgivet af her det sidste stykke tid, men sådan skulle det åbenbart ikke være. Øv altså! Men sådna er det jo, når man bor så mange mennesker sammen, så kan man jo ikke undgå at blive misdtet, så det er der jo ikke noget at gøre ved, så må jeg bare drikke en masse te med Honning, hvilket jeg intet har imod, for jeg elsker te med Honning! Mums, især Kamillete med Honning det er bare det bedste jeg ved, og så skulle det jo være så godt, hvis man har ondt i halsen, hehe. :d

Jeg glæder mig rigtig til denne weekend, hvor jeg skal til Vordingborg og besøge en veninde fra min efterskole. Hun er næsten lige flytte i egen lejlighed. Og vi snakkede at når hun var flytte skulle jeg kommer over og besøge hende. Hun skrev så en sms til mig for nogle dage side, hvor hun spurgte, hvad jeg skulle i den kommende weekend, og jeg sage så at jeg ingen planer havade, hvorefter hun så spurgte om jeg ikke ville kommer over og besøge hende i hendes nye lejlighed, og det vil jeg da rigtig gerne, så det svarede jeg til med glæde. :) For det er rigtig længe siden vi har set hinanden sidst, så det bliver rigtig dejligt at se hende igen efter så lang tid. :) Jeg skal være hos hende fra fredag til søndag, så det glæder jeg mig rigtig meget til. :) I mins jeg sidder og skriver dette indlæg klinger Sissel Kyrkebøs smukke og fortryllende stemme i mine øre. Hun er simpelthen en fatastiske sangerinde! Jeg er blevet helt vildt med hende, og jeg har ikke hørt andet her de sidste måneder, og jeg er endnu ikke træt af hende, utrolig at tænke på når det er det neeste musik jeg har hørt siden midten af september. :) Jeg ønsker jeg alle en fortsat god aften.

De venligste hilsner KatjaSE.

mandag den 2. november 2009

Regnvejrsdag (Digt)

Regnvejrsdag

Sølvgrå skyer fyldt med vand. Regnen styrter ned voldsom og utæmmelig, et vidne om naturens store kræfter, som intet menneske er herrer over. Som blid baggrundsmusik til regnens voldsomme trommen lyder vindens stille hvisken i trækronerne, og bringer fredfyldte minder om havets bølgeslag mod strandens hårde, kolde sten. Udenfor falder regnen mens jeg sidder indenfor og lytter til lyden fra den. En fugls sagte piben i det fjerne, og mærker den friske kølige vind gennem mit åbne vindue, og brisen der bringer duften af regnvåd jord og efterår med sig.

Regnen giver liv til den store grønne jord.

fredag den 30. oktober 2009

Ikke det store at berette om

jeg har såmænd ikke det store at berette om i dag, da det ind tilvidere har været en stille og rolig dag uden de store begivenheder. Jeg har cyklet på kondicykel med min kæreste. Derefter tog vi os begge et velfortjent bad. Jeg lagde mig på sengen for at slappe af og høre lydbog, men det endte med at jeg faldt i søvn, og vågnede kl. 12. Det var ikke lige planlagt fra min side. Jeg er bare så træt for tiden jeg ved ikke hvorfor, og hvis det stod til mig, så kunne jeg sove hele dagen væk tror jeg, men det går jo ikke, for så får jeg lavet helt om på min døgnrytme og det er ikke det bedste at gøre. Efter jeg havde spist frokost sad jeg og snakkede med en god veninde, vi gik ned for at få noget frisk luft, og hun for at ryge en smøg. Der stødte nogen af vores andre venner fra Musikprofilen til, og vi fik os en god snak. De to andre gik lidt efter, og min veninde og jeg fortsatte vores snak, og inden vi fik set os om var klokken kvart i to. Så var der eftermiddagskaffe i kantinen, som vi gik og op drak noget af, og snakken fortsatte. Derefter var jeg sammen med en anden veninde ganske kort tid. Jeg gik ind på værelset for at slappe af og fortsætte på min lydbog, men endte endnu en gang med at falde i søvn, og jeg vågnede først igen kl. 4 Ubs, hehe heller ikke planlagt. :) Så alt i alt har det ind til videre været en meget stille og rolig dag.

I går blev jeg inviteret til klassisk koncert af Ungekurset jeg kom med på et afbud fordi en af de andre ikke kunne, til mit store held. Det forløb jeg gik på sidste år. Det var Spil dansk dag i går, så vi skulle ind og høre værker at tre danske komponister Ib Nørholm, Anders Brødsgård, som begge er komponister i den nyere tid. Og så var der den kendte og meget dygtige komponist Carl Nielsen, som bare har skrevet nogen fantastiske stykker, og utroligt smukke melodier. Vi hørte Carl Nielsens violinkoncert og Aladins Swete med en rigtig dygtig violinist ved navn Sergay Sisijan som solist på sit instrument. Det var en meget blandet oplevelse synes jeg, for Ib Nørholm og Anders Brødsgård havde skrevet nogen specielle stykker, som jeg ikke rigtig syntes om. Men dem af Carl Nielsen var rigtig smukke værker. Jeg er rigtig glad for at jeg kom med, for jeg er vild med klassisk musik, og glad for at jeg fik den oplevelse. Det var også rigtig hyggeligt af være sammen med vennerne på en anden måde end sædvanligt.

Fortsat god dag til jer alle

De venligste hilsner KatjaSE.

mandag den 26. oktober 2009

Gab, gab! :)

Hold da op, hvor er jeg bare træt! Jeg føler næsten ikke at jeg kan tænke en sammenhængende tanke at træthed. Men trætheden er helt og al dels selvforskyldt, da jeg sad oppe til kl. 03:00 i nat, så kan jeg bare lære det. :) Men har man først sat sig foran computeren løber tiden fuldstændig fra en, sådan har jeg det i hvert fald. Jeg tilbragte det meste af tiden med at læse blog-indlæg i massevis. Det synes jeg er rigtig interessant, at læse hvad folk har at fortælle, og så hvor mange forskellige måder der er at formulere sig på. Jeg skrev også dagbog og en masse tanker ned, og inden jeg fik set mig om, så var kl. pludselig 3 om natten. :) Men sådan kan det gå når man ikke passer på. Lige nu sidder jeg bare og høre musik, så der sker ikke det store. Det er Sissel Kyrkjebø, hun har bare en fantastisk smuk stemme! Hun kan klart anbefales! Vi kender hende vidst alle fra Den lille havfrue, som mange nok så utallige gange i løbet at vores barndom. Hun er nemlig stemme til den syngende Ariel. Jeg elskede virkelig Den lille havfrue som barn, og syntes det kunne være sejt at være en havfrue, og endnu federe hvis de så fandtes. Men det gør de jo ikke. Jeg sender jer lige et digt med på vejen, sådan for sjov skyld. Jeg skrev dette digt i 10. klasse på min efterskole, som en del af en danskopgave vi havde fået for, og er egentlig meget tilfreds med det.


Natur

Duften af regnvåd jord hænger, stille i luften
Det indre barn begynder at juble,
da jeg mærker vandpytten under fødderne
Barnet hopper af fryd
Plask, plask, plask
Jeg stopper op,
vinden slår mod mit ansigt, kold og regnfuld.
Den stikker mod mine kinder,
Og dog bringer den duften af nyfalden regn med sig
At være udenfor giver fred i sindet
lyden af stilhed,
duften af forårets komme
og lyden af vinden i trækronerne,
er blid, behagelig baggrundsmusik for mine ører
Naturen er et kæmpe rum opfyldt af spændende lyde

Det vil glæde mig med kommentarer af digtet. :)

De venligste hilsner KatjaSE

Meget sen nattetime

Jeg burde egentlig gå i seng, men jeg kan ikke tage mig sammen, fordi jeg sidder og læser en masse blog-indlæg, jeg elsker virkelig at læse blog-indlæg alle de forskellige måder folk skriver og formulere sig på det er meget interessant og se synes jeg. Mmm i forgårs hedder det vel, hehe lavede vi rigtig god mad, jeg elsker virkelig at lave mad det er så hyggeligt synes jeg. Vi lavede Kalvekuvette, tomatsalat og ovnstægte kartofler, mums! siger jeg bare. :) Inden da var vi nogle stykker som var ude og gå en tur på Strandvejen her i Hellerup, hvor jeg bor. Der ligger en skøn helsekost forretning, hvor man bare kan købe alt mellem himmel og jord. Jeg købte fire olier til min oliebrander Lavendel enfantastisk duft! Mandarin, mm det minder mig så meget om julen krydrenelikker mm! også en rigtig juleduft og så til sidst Geranium, som jeg bare måtte eje, fordi den duft mindede mig om de hyggelige timer sammen med min vævelærer Eva. Den duft er en blanding er rose og Citron bare en herlig duft, andet kan jeg ikke sige om den. :) Jeg var hjemme hos Rikke i går, hehe eftersom det jo er eftermidnat en rigtig god veninde jeg har. Vi nød bare hinandens selskab og hørte en masse god musik. Hendes førehund Nugat den søde skabning gav mig en rigtig glad velkomst, knap nok var jeg kommet op til anden sal, hvor min veninde bor før Nugat sprang glædesstrålende ned af trappen i mod mig. :) Jeg holder virkelig så utrolig meget af den dejlige hund, og for den sags skyld af min dejlige veninde Rikke. :) Det var alt, hvad jeg havde at sige for denne gang.

De venligste nattehilsner KatjaSE.

fredag den 23. oktober 2009

Ikke det store at berette

Hej med jer

Jeg har ikke det store at berette om, men jeg havde lige lyst til at skrive et lille indlæg alligevel. Det har været en meget stille og rolig dag. Jeg har cyklet på kondicykel sammen med min kæreste, der står to i det rum, hvor de er. bagefter tog jeg et velfrotjent bad. :) Så lå jeg og slappede af til en god lydbog "Pigen der legede med Ilden" Stieg Larson de bøger kan helt klart anbefales! De er bare gode. Derefter tog jeg ud og handle ind med en pædagog til i morgen, hvor vi selv skal lave mad, mums! Jeg glæder mig, for jeg synes det er så hyggeligt at lave mad. Da jeg så kom hjem igen spiste jeg lidt frokost, og gik ned på mit værelse for at slappe lidt af og høre lydbog, men endte så med at jeg faldt i søvn i stedet for, det var ikke helt planlagt fra min side haha men det var rigtig rart alligevel. Jeg vågnede først klokken lidt i fire hæhæ ubs. :) Om en halv time skal jegspise aftensmad, hvilket jeg glæder mig til, for jeg er temmelig sulten. Her kl. 20:00 Skal vi se afgørelsen og finalen i "Talent 09" så det bliver da meget hyggeligt. Så som i nok kan høre har det været en ganske stille og rolig dag.

De venligste hilsner med ønske til jer alle om en fortsat god dag. KatjaSE.

søndag den 18. oktober 2009

Stille og rolig dag

Jeg har ikke det store at berette om i dag, eftersom der ikke rigtig er sket noget, som jeg synes det er værd at berette om. Jeg har haft efterårsferie her den sidste uges tid, så der er ikke sket det helt store. Den har bare stået på afslapning foran computeren eller med at lytte til en god bog. Jeg høre tonsvis af lydbøger, det er så fedt synes jeg! :) Så kan jeg også samtidig lave noget andet alt i mens bogen kører i baggrunden det er meget rart. Jeg er begyndt at cykle på Instituttets kondicykel, fordi jeg ikke rigtig har fået lavet ngoet motion her det sidste lange stykke tid, så nu syntes jeg det var på tide at få taget mig sammen og komme i gang, og som sagt så gjort. :) Det er rigtig dejligt, for jeg har det så godt bagefter. :) Motion er en god ting, siger de kloge, hehe. :d Især hvis man får rørt sig en halv time hver dag. Jeg synes mine dage minder meget om hinanden efterhånden, fordi jeg ikke laver det helt store lige for tiden, så det kan være svært at finde på noget at skrive herinde på bloggen, men sådan er det jo. Man kan jo ikke have noget at lave hele tiden.

De venligste efterårshilsner KatjaSE.

onsdag den 14. oktober 2009

Fantastisk dag, i shoppingens tegn! :)

Wow! Sikke dog en dag dejlig dag jeg har haft, så jeg har intet at klage over. Den stod i shoppingens tegn. :) Helene, den pædagog studerende Jonas N og jeg tog ind til byen straks efter vi havde spist brunch. Vi startede med at gå ind i H & M, fordi jeg ville kigge efter en overgangsjakke her nu når det er blevet så koldt, men alligevel ikke koldt nok til a jeg gider at bruge min store tykke vinterjakke. Jeg fandt hurtigt den jakke jeg ville have en halvlang sort frakke i uld en rigtig lækker sag, som jeg forelskede mig i straks jeg så den, så den måtte jeg bare eje. Derefter tog vi et smut i Matas hvor jeg skulle købe nogen ting til ansigtet rensende sæbe, creme, og skin tunic, som jeg også hurtigt fandt. Så kom min dags højdepunkt nemlig Fona jeg elsker at kigge på musik, og jeg kunne hvis det stod til mig tilbringe timevis i den forretning, hvilket det også blev i hvert fald et stykke tid. Jeg fik da også en god høst med mig ud. :) 6 CD'er blev det til. Les miserable den engelske udgave, en CD med Vocaloca , en CD med Amy Winehouse, en CD med Linda Andrews hende der vandt X-factor her i år. En Cd med Søs Fenger og så kunne jeg heller ikke dy mig for at købe musicalen Atlantis på CD. Så jeg har købt musik til den store guldmedalje. Det er ikke så tit jeg shopper, men når det sker bliver det gjort i stor stil. :) Så det har bare været en rigtig dejlig dag! Og nu har jeg en masse god musik at lytte til, så det er bare rigtig rart! :)

De venligste og glade hilsner KatjaSE.

tirsdag den 13. oktober 2009

Afslapning, nu med god samvittighed :)

Hej med jer

Der er såmænd ikke det store at berette om idag. Jeg besluttede mig for langt om længe at få gjort rent, så jeg gav mit værelse den helt store tur tørre støv af støvsuge, gøre vasken ren pudse spejlet, gøre hylden nedenunder ren, og til sidst afsluttede jeg min rengøring af med at vaske gulv, og det var rigtig rart omsider at få det gjort som prikken over i'et vaskede jeg håndklæder og sengetøj, for det var heller ikke blevet gjort i umindelige tider, så det bliver rart i aften at kunne krybe ned i en ren velduftende seng, og i morgen kunne tørre mig med et nyvasket håndklæde:). Så nu synes jeg godt at jeg kan sætte mig ned og slappe af med god samvittighed og ro i sindet. :) Jeg synes bare det har været en rigtig god dag , og jeg ved egentlig ikke, hvorfor lige netop denne dag har været så god i forhold til så mange andre dage jeg har oplevet, men jeg synes bare det har været en skøn dag! her er et digt til lovprisning af denne skønnedag. :)

Dagen

Dagen er begyndt, og bortjaget er al angst og uro. Lyset har overtaget mørket i mit sind. Dagens lyde fylder mine sanser, og fylder mig med en stor glæde over den nye dag. Endnu en gang lyder harddiskens brummen fra computeren jeg sidder og skriver ved, og endnu en gang markerer uret tidens gang med sin tikken. Lyden af en dør der lukkes høres i det fjerne. Og blæsten udenfor fortæller om naturens vedvarende styrke og kraft. Alle disse lyde forekommer mig ikke længere truende og ubehagelige, fordi mørket ikke længere har sit tag i mine tanker. Dæmpet samtale lyder et sted i huset. Denne skønne nye dag har givet mig min tro på Gud tilbage. Jeg priser dagen, og takker Gud for at han har givet os den grib dagen.

De venligste hilsner til jer alle med ønske om en fortsat god dag. :) KatjaSE.

Sen nattetime

Hej med jer derude :)

Her sidder jeg så i en sen nattetime, hvor jeg nok burde være gået i seng, men jeg føler mig ikke træt, så det ser jeg ingen grund til. Jegføler mig kun en smule sløv, men det er der vel ikke noget at sige til, når nu klokken er fem minutter i halv et. Her kommer et digt jeg selv har skrevet, som jeg synes passer rigtig godt til stemningen.

Natten

Natten er stille, alle er gået til ro. Udenfor suser blæsten i træernes toppe og hvisker om den nye dags komme. Stilheden har lagt sig over huset som en dyne blød og let som vinden selv. Husets lyde markeres tydeligt i denne totale stilhed, urets tikken, som markere tidens gang sekund for sekund. Lyden fra harddiskens susen og brummen, og mine fingres klapren han over tasterne i mens jeg sidder og skriver dette digt. En bil køre forbi i det fjerne og afbryder stilheden ganske kort. Jeg høre blæstens fortsatte hylden og susen, som fortæller om naturens voldsomme kræfter. En ny dag har taget sin begyndelse, for klokken er tolv, midnatstimen hvor alt kan ske. Nattens stilhed indhyller min sjæl i et slør af tryghed, og renser min forpinte sjæl for uro og angst.

Jeg synes nu egentlig selv meget godt om dette digt, for det beskriver meget godt den ro og tyste stillhed som hersker om natten. Der er noget helt specielt ved denne tid på døgnet synes jeg, for det er der jeg virkelig mærker mig selv, tankernes hurtige flugt gennem sindets mørke kroge. Det er på denne tid jeg lader tankerne drage på langfart, og skriver ned lige,hvad der falder mig ind uden at tænke nærmere over det. Det føles bare som en befrielse at komme af med alle de usagte ord, som ikke blev sagt i løbet af dagen. Nå nu ikke mere herfra.

De venligste nattehilsner med hob om en god nattesøvn for jer alle. KatjaSE.

mandag den 12. oktober 2009

Kedsomhed, rastløshed eller...?

Mine tanker farer i alle retninger de er slet ikke til at holde styr på, ligesom mine følelser heller ikke er det. Jeg keder mig, og alligevel ikke. Min krop kan ikke finde ro, mine tanker er ustyrlige, mit sind er tomt og min sjæl har gemt sig et eller andet sted i det fjerne, hvor den ikk er til at finde. Mine følelser bestemmer selv, hvad de vil, glæde,, tristhed, rastløshed hundredevis af forskellige sindsstemninger fra det ene øjeblik til det andet ikke til at hitte rede i. Ej undskyld det her lyder sikkert som en ordentlig omgang vrøvl, men det er sådan jeg sidder og har det lige nu, og jeg måtte simpelthen bare skrive det ned et eller andet sted og så endte det med at blive bloggen, men vel også et udemærket sted at gøre det. Jeg tænkte ved mig selv, da jeg startede med at skrive på bloggen, at den ikke måtte blive for personlig, fordi alle jo kan læse med, men det går vel nok, så længe jeg ikke udkrænger min sjæl, hvilket man ikke ligefrem kan sige jeg gør nu. Jeg har bare fortalt en ganske lille smule om, hvordan jeg sidder og har det lige nu, og det er vel til at holde ud, håber jeg da. :) Her er et lille tænktsomt digt fra min hånd, som jeg synes i skal have del i.

Tid

Den snor sig af sted, strækker sig, som en snor lang over himmelens bue. Den ender i det uvisse ingen ved, hvor den ender henne, har den overhovedet nogen ende? Vil den fortsætte med at være der til den dag jorden går under? Vi er alle slave af tiden, vi er bundet af den, vi er en del af den, og den er en del af os. Vi fødes med den, og vi dør med den.hvornår er tidens begyndelse og dens slutning? Hvem skabte tiden, Gud? Eller skabte den ham? tiden er et af livets store mysterier, som alle mennesker søger svar på, men det er endnu ikke fundet.

De venligste hilsner fra KatjaSE.

En dejlig gåtur, i det danske efterårvejr

Hej med jer

jeg har ikke det helt vilde at berette om i dag ud over at jeg gik en dejlig lang tur her i Hellerupområdet sammen med en pædagog har fra instituttet, hvor jeg bor. Det var skønt at blive luftet rigtig igennem, få rørt sig og mærke den forfriskende, kolde og klare efterårsluft, og trække duften af kulde og efterår dybt ned i lungerne. Man kan rigtig mærke nu, at det er efterår og som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, så holder jeg så utrolig meget af denne pragtfulde årstid med alle sine smukke farver og stærke dufte. Jeg skrev for nogle år siden et digt om efteråret, som beskriver min måde at opleve det på. En hyldest til det dejlige danske efterår. :)

Efterår

De grå skyer lægger sig, som en dyne af vat over landet. Dagene bliver kortere, og mørket sænker sig tidligt. Blæsten rusker i træernes kroner og blade i gyldne, røde og orange nuancer svæver rundt i en yndefuld og langsom dans, som små alfer. Langsom daler de mod jorden, lander glidende og elegant og lægger sig blidt til hvile. Regnen falder harmonisk og rent, og blander sig med vindens susen, i en stille, ren og stærk musik skabt af efterårets klare toner. At gå udenfor på en efterårsdag er som at blive født på ny. Træerne ser ud som står de i flammer, røde og gyldne. Efterårets kappe lægger sig over landet og skjuler alt det grønne bag de rene og klare farver, og fortæller os alle om vinterens snarlige komme.

Efteråret er som balsam for sjælen, rensende og lindrende.

Respons på digtet er meget velkommen. :)

De venligste efterårshilsner fra KatjaSE.

søndag den 11. oktober 2009

En helt igennem fantastisk oplevelse, som jeg sent vil glemme!

Wow! Så kom jeg endelig ind og fik set Les miserable, og hvilken oplevelse det dog var. Jeg har aldrig været på Det nye teater før, og sikke et kæmpestort sted det dog er, og utrolig prægtigt med lyseekroner, guldbelagte gelænder, tæppebeklædte tappetrin i den fineste røde farve, lange bløde velurer gardiner for vinduerne. Da vi ankom var der bare rigtig mange mennesker, så mange at vi måtte kante os afsted. Camilla min ledsager havde købt billetterne til os, og vi kom til at sidde helt oppe på fjerde etage og fjerde række, så det var ret langt væk fra scenen, men det gjorde mig ikke så meget, for Camilla var rigtig god til at fortælle mig, hvad der skete på scenen. Og jeg havde også den fordel at jeg kendte historien på forhånd, så jeg havde en meget god idé om, hvad der skete på de forskellige tidspunkter i stykket. Stykket startede, og musikken strømmede ud i salen rundt om os. Det var nogle virkelig dygtige musikere, og hvilken musik med fantastiske klange og smukke og fængende melodier. Og skuespillerne var fantastiske de sang med hjertet, og levede sig fuldstændigt ind i deres roller. Jeg følte bare at de alle sang med sjælen. De var alle virkelig dygtige sangere, som bare havde deres teknik iorden. Det hele var bare så sammensat, stemningsfuldt og gribende. Jeg er glad for at være blevet den oplevelse rigere. Det var en utrolig fed oplevelse, og en virkelig god musical, med en fængslende historie og en fantastisk god handling. Den musical er anbefalelsesværdig!

De gladeste aftenhilsner fra KatjaSE

Glæde og jubil, i store fede mængder! :)

Jubii! Jubii! Og endnu en gang Jubii! :) Jeg kan bare ikke sige det nok, for min glæde er så stor, at jeg ikke selv kan rumme den, og bare må dele den med nogen, og så er denne blog vel et godt sted at gøre det vil jeg mene. Endelig oprandt den dag, som jeg har ventet med længsel og stor utålmodighed på i en hel uge, nemlig den dag, hvor jeg skal ind og se Les misrable sammen med min ledsager Camilla. Og for at fordrive tiden med et eller andet har jeg så valgt at skrive et indlæg her på min splinternye blog. :) Jeg sidder i skrivende stund og kigger ud af vinduet, hvor jeg ser en kedelig, grå og overskyet efterårsdag, men den slags dage har også sin sharme synes jeg. Jeg er et af den slags mennesker som ikke har nogen yndlingsårstid, for jeg holder så utrolig meget af dem alle sammen. Nå nu vil jeg ikke belemre jeres øjne med mere af mit pladder, hehe. :d Jeg skriver nok senere og fortæller meget mere om min oplevelse med Les miserable

De venligste glædeshilsner fra KatjaSE.

lørdag den 10. oktober 2009

En halvsen aftentime

Her sidder jeg så i en stille sent aftentime, og mærker stilheden omkring mig, lader tankerne drage på langfart og skriver dem ned som et indlæg på denne blog. Jeg elsker virkelig aftnerne, for der er noget helt specielt over denne tid på dagen synes jeg. Jeg sidder i skrivende stund og glæder mig som et lile barn til i morgen, hvor jeg skal ind på Det nye teater sammen med min ledsager Camilla og se Les miserable, det bliver så fedt! Håber jeg da. Jeg har i hvert fald høre fra nogen venner, som har været inde og se den, at det skulle være en fantastisk god musical, så det glæder jeg mig rigtig meget til at opleve. :) For jeg er vild med musicals! Men det vil jeg fortælle jer mere om i morgen, når jeg har været inde og se den.

De venligste nathilsner fra Katjase.

Lidt om mig. :)

Hej til jer alle

jeg hedder Katja, jeg er 20 år gammel og svagtseende. Dette synshandicap skyldes for tidlig fødsel, jeg blev født 3 måneder for tidligt, hvilket betød at mine lunger ikke var ordentligt udviklet. Jeg kom i kuvøse hvor jeg fik for meget ilt, lægerne var ikke så gode til at måle det på det tidspunkt. Det resulterede i for meget tryk i mine øjne, hvilket gjorde jeg fik Nethindeløsning, som gjorde at jeg kom til at se som jeg gør i dag, hvilket ikke er særlig meget. Det er sådan ca. 2 meter. Men jeg klare mig fint på trods af det, så jeg har intet at klage over. :) Jeg er ny herinde på bloggen, og det er første gang i mit liv, at jeg overhovedet har prøvet og skrive en blog, men jeg synes bare det skal prøves. :)

De venligste hilsner fra KatjaSE.