onsdag den 25. maj 2016

Medicinstigning



I onsdags var jeg hos min psykiater, hvor vi fik os en rigtig god snak. Hun spurgte selvfølgelig ind til hvordan det går med medicinen, som jeg er begyndt på, og jeg svarede, at det går lidt bedre i det jeg har mere overskud og ikke er helt så trist, men at det stadig ikke er helt godt. Jeg fortalte også, at det har hjulpet på stemmerne, hvilket hun blev meget glad for, og det er jeg også selv. Så hun synes jeg skulle stige lidt i medicinen så jeg har taget 75 mg. Siden i torsdags. Det er så mening at jeg på torsdag skal gå op på 100 mg. Som hun meget rigtigt sagde, så kan vi lige så godt være forsigtige.

Da jeg nævnte at det det antidepressive medicin har hjulpet på mine stemmer sagde hun, at det nok er fordi stemmerne er en del af min depression, og det havde jeg ikke lige tænkt på. Hun snakkede om at der findes depression med psykotiske symptomer, hvilket jeg godt ved. Jeg tror bare ikke at hun har ret i det, for jeg hørte jo stemmerne allerede mange år før jeg fik min første depression. Hun snakkede noget om at sætte mig ned i den antipsykotiske medicin jeg får, og det håber jeg ikke at hun gør, for lige nu er jeg helt stabil, og det vil jeg helst gerne blive ved med at være.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar