mandag den 14. november 2016

En uge tilbage!



Puha det er godt nok svært, for tiden. I dag er der præcis en uge tilbage til, at jeg skal flytte jeg glæder mig, men jeg er også virkelig bange og meget nervøs. Jeg ved det er ganske naturligt, men det er rigtig svært for mig, at være i. jeg kan ikke klare presset rent psykisk.

I går var jeg med min ledsager i IKEA, for at købe nogle af de ting, som jeg manglede, hvilket er næsten alting. Køkkenting, service, kopper, glas, bestik, hyggeting, som tæpper og puder og tæpper til at ligge rundt omkring, dørmåtte, bademåtte, gryder pander og alt det der nu hører til i en lejlighed.

Det var rart, at få købt en del af de  ting i går, og de ting jeg mangler kan jeg købe, når jeg er flyttet, så vil jeg skrive en liste med de ting, som jeg mangler. Det er lidt uvirkeligt, at der nu er så kort tid til, at jeg forlader Nettet II, som er mit bosted, hvor jeg har tilbragt fire år af mit liv. Nu skal jeg til at stå på egne ben, for første gang i mit liv. Og det er godt, for så har jeg nået et af mine mange mål, som jeg lavede, da jeg flyttede ind her. Rart at være kommet så langt.

lørdag den 12. november 2016

Presset er for stort!



Tirsdag aften blev det hele for meget. Al dent stress omkring flytningen, alle de mange tanker, følelser og bekymringer kunne jeg ikke rumme i mit hoved, så efter fire et halvt år faldt jeg i, og skadede mig selv. Inden da havde jeg brugt alle de andre strategier, og da intet af det virkede endte det altså med selvskade efter en lag snak med en personale. Nu kan jeg huske, hvorfor det er så rart, for en stund forsvinder alle tanker, følelser og den psykiske smerte som bliver fysisk og lettere for mig at rumme. Jeg har det ikke en gang skidt med, at jeg har skadet mig selv jeg har faktisk bare lyst til at gøre det igen, så det indre pres kan blive mindre. Selvom jeg har lyst til at skade mig selv, så har jeg ikke gjort det siden tirsdag aften.  

Siden tirsdag har jeg haft det skidt, og i dag kunne jeg ikke holde det ud. Så jeg tog med min kontaktperson ud på Psykiatrisk Skadestue i Glostrup. Hvor jeg fik en snak med en meget sød sygeplejerske, som også var meget forstående. Derefter talte jeg med en læge, som spurgte, hvorfor jeg gerne ville indlægges, og jeg sagde, at det var, fordi jeg ikke kunne holde ud at være andre steder, og føler mig presset på grund af den forestående flytning. Hun mente så at jeg skal afprøve det med at være her hos mig alene, da det er det der kommer til at ske, når jeg flytter. Hun har givet mig noget beroligende medicin med mig hjem, som jeg kan tage, hvis det bliver alt for svært lægen mente at ved at indlægge mig ville de gøre mig en bjørnetjeneste, hvilket jeg ikke forstår. Jeg har fået et nummer på skadestuen, som jeg kan ringe til hvis det er. Og så tager vi et døgn af gange. Jeg har det bedre, men stadig ikke godt. Min kontaktperson kommer herud i morgen, og er har et par timer, så det er rigtig rart.

tirsdag den 1. november 2016

Under en måned tilbage!



I dag er det første november, og det betyder, at der er under en måned tilbage før jeg flytter fra mit bosted i gennem fire år. Det bliver rigtig mærkeligt, men også rigtig rart, da jeg nu føler mig klar til at flytte for mig selv, og stå på egne ben. Jeg bliver dog ikke sluppet fuldstændig, da personalet herfra følger mig i efterværn i omkring tre måneder efter jeg er flyttet.

I forbindelse med de psykiske ting, som jeg kæmper med har kommunen bevilliget mig en støttekontaktperson fra socialpsykiatrien hun hedder Pia og er rigtig sød hun er min primærkontaktperson, og så er der en anden, som hedder Marlene, som er min sekundære kontaktperson, og hun virker også rigtig sød. Det blev ordnet sådan, at jeg har mødtes med dem begge nogle gange inden jeg skal flytte, så jeg lærer dem at kende, og ikke behøver at danne en helt ny relation lige efter jeg er flyttet, og alt er helt nyt. Det er min sagsbehandler fra Rådgivnings og behandlingscentret, som har ordnet det sådan, da hun kender mig rigtig godt. Jeg skal mødes med kontaktpersonerne i morgen, og det glæder jeg mig til, for de er rigtig rare at snakke med.