Første skoledag

Min første skoledag startede lidt kaotisk, for jeg kom nemlig lidt for sent jeg havde ikke beregnet tiden her fra min lejlighed og hen til skolen. Det gik dog alligevel. Socialrådgiven Louise stod ved døren og tog i mod mig, da jeg følte det var mest sikkert nu her den første dag. 

Davi så kommer op i klassen starter dagens første udfordring. Vi får nemlig at vide at skemaet er lavet om, så der i stedet for er matematik, hvor der skulle have været samfundsfag, og der bliver jeg forvirret, for4 det var ikke det jeg havde fået af vide. Da jegspørger, hvad jeg skal lave får jeg svaret ”Det må vi lige finde ud af. Hmm. Jeg har jo ingen computer eller nogle andre hjælpemidler, så jeg kan ikkedeltager i undervisningen på lige fod med de andre. Efter det får jeg af vide, at jeg skal være der til halv tre, hvilket jeg heller ikke har fået af vide inden jeg startede. Det ender med at de bytter timerne ud til samfundsfag så jeg kan være med. Det er rigtigsødt af dem. Snakken kom vidt omkring, men mest snakker vi om parlamentsvalget i Holland, og ser noget af en film om kandidaterne.

Klokken kvart i et kommer min uddannelsesmentor og henter mig, også tager vi hjem til mig, hvor hun udfylder nogle skemaer for mig omkring ansøgning om computer, og en ny Daisy-afspiller, da min synger på sidste vers. Og jeg skal bruge den, hvis jeg skal lytte til romaner i dansktimerne, da jeg ellers ikke vil kunne følge med de andre. Så nu er der styr på ansøgning om hjælpemidler.  

Jeg klager min nød til min mentor omkring alle de småting, som jeg ikke føler der er styr på, og hun synes jeg skal ringe til min sagsbehandler i Jobcentret, og fortælle hende om det. Jeg fortæller hende om det ændrede skema, og hun virker meget forvirret omkring det jeg siger til, at aftalen er samfundsfag, og ikke matematik, så hvis jeg skal være der skal det være efter kvart i et, da jeg ikke kan være med, hvortil hun svarer, at jeg bare kan læse en bog i mens de andre laver matematik og som jeg siger til hende, så kan jeg jo ligeså godt blive hjemme, og læse en bog, og  så siger hun at jeg skal træne at være i skole og som jeg siger til hende, så jeg kan jeg også træne at være i skole efterkvart i et, hvor hun så svarer, at det vil hunsnakke med Louise om. Jeg følte ikke, at hun mødte mig med forståelse, for aftalen har hele tiden været samfundsfag, og ikke både matematik og samfundsfag, og det vil jeg holde fast i. så jeg er meget spændt på, hvad Louise vil sige til det hele. Bådelærer, og elever virker ganske søde. Jeg havde det bare lidt svært med, hvor meget eller hvor lidt jeg skulle snakke sammen med de andre, for jeg vil ikke virke anmassende og presse mig for meget på. Alt i alt syntes jeg, at det gik ganske på min første dage.

Mens jeg sad til undervisning oplevede jeg noget meget ubehageligt. Trangen til selvskade begyndte at fylde en hel masse, og jeg sad og så på mine håndled, og planlagde, hvor henne jeg skulle skærer mig nemlig de steder hvor der ikke kommer til at ske noget med mine tatoveringer. Jeg forestillede mig, hvordan det ville føles, og hvad jeg skulle bruge til at være selvskadende med det skulle være en saks, som jeg har herhjemme, og det skulle være meget voldsomt. Siden jeg er kommet hjem har disse forestillinger for fulgt mig, og trangen er stadig rigtig stærk. Det er svært at være i mig selv på grund af den. Det er nok en reaktion på alt det nye, som er sket for mig i dag.