Jeg har en diagnose, som jeg kæmper med i min hverdag, og det er
Organisk hallucinose, hvilket er en hjerneskade, som gør at jeg hører
stemmer og har andre hallucinationer og alt dette skyldes denne
hjerneskade og ikke en psykisk lidelse som f.eks. Skizofreni. Jeg har
snakket med min psykiater om det, og hun mener at hjerneskaden skyldes
min for tidlige fødsel, og det har hun da nok ret i det giver i hvert
fald god mening synes jeg. Den hallucination som plager mig mest er de
stemmer som jeg hører inde i mit hoved, for de er der næsten hele tiden
og gør det i perioder rigtig svært for mig at holde fokus på tingene
omkring mig, fordi de fylder det hele både min indre og ydre
virkelighed. Jeg er dog begyndt at arbejde med stemmerne, så de ikke
skal blive ved med at have så meget magt over mig, og det går fremad
lige så langsomt. Jeg har nogle sætninger som mindsker deres magt den
ene er til når de er konkrete og vil have jeg skal skade mig selv den
lyder sådan: “Velkommen venner! Ja det kan godt være, men jeg vælger en
anden vej – jeg ved godt at det ikke er den i vil have, jeg vælger den
alligevel!” Og når jeg siger denne sætning og koncentrerer mig om
den bliver stemmerne trængt lidt i baggrunden. Jeg har en anden sætning,
som jeg skal sige når de larmer, fordi de vil have at jeg skal have det
skidt. Den lyder sådan: ” Jeg ved godt i vil have jeg skal have det
skidt, men jeg synes godt at jeg må have det godt….” Denne sætning er
den sværeste at sige, for når jeg gør det larmer de en masse men
alligevel hjælper det at sige den. Ud over stemmerne kan jeg godt høre
ting, som kun jeg hører og det er ikke rart, for når jeg hører det
bliver jeg i tvivl om det er virkeligt eller ej for lige når jeg hører
det er det lige så virkeligt som den musik jeg har i ørerne lige nu. I
en periode var jeg plaget af nogle ret så ubehagelige
synshallucinationer, men de er heldigvis gået væk igen. Det er rart at
jeg er begyndt at arbejde med stemmerne, for jeg har altid troet lige
indtil jeg flyttede ind på Nettet at jeg ikke kunne arbejde med
stemmerne på nogen som helst måde. De plager mig stadig meget, men jeg
er begyndt at få min egen stemme blandt stemmerne. Jeg er også først nu
begyndt at acceptere at de aldrig forsvinder og nok altid vil være en
del af mit liv og noget jeg skal lære at leve med og håndtere så de ikke
fylder så meget i min hverdag den slags tager tid, og jeg er godt på
vej i mod en accept at stemmerne og er ved at lære at håndtere dem på en
god måde. Ud over at jeg arbejder med dem får jeg også noget medicin
som dæmper dem noget ned, så de ikke larmer så meget, som de før har
gjort det og jeg føler medicinen hjælper mig på en god måde.
søndag den 27. august 2017
mandag den 7. august 2017
Sat op i medicin
Måske ikke den mest spændende titel, men den beskriver rigtig godt, hvad der
skal ske fra i dag.
I dag har jeg været hos min psykiater, og jeg synes, at snakken gik godt. :) Hun er så sød at snakke med meget rar, og forstående. Som sædvanlig spørger hun mig, hvordan jeg har det, og til at starte med siger jeg, at det ved jeg ikke. Hun beder mig om, at mærke efter, og jeg svarer at det ikke går så godt. Jeg fortæller, at jeg føler mig trist og opgivende, og at jeg har følt mig meget ustabil psykisk efter jeg blev sat ned i den antidepressive medicin med 25 mg. Jeg fortæller, at jeg har lyst til at gemme mig væk og ikke snakke med nogen. Hun synes at det lyder til at jeg har fået det dårligere efter jeg er blevet sat ned, så fra i dag er jeg sat op fra 75 mg. Til 100 mg. som jeg var på før, og så håber jeg at jeg får det bedre af det igen. Men det tror jeg nu nok på at jeg skal få. :)
I dag har jeg været hos min psykiater, og jeg synes, at snakken gik godt. :) Hun er så sød at snakke med meget rar, og forstående. Som sædvanlig spørger hun mig, hvordan jeg har det, og til at starte med siger jeg, at det ved jeg ikke. Hun beder mig om, at mærke efter, og jeg svarer at det ikke går så godt. Jeg fortæller, at jeg føler mig trist og opgivende, og at jeg har følt mig meget ustabil psykisk efter jeg blev sat ned i den antidepressive medicin med 25 mg. Jeg fortæller, at jeg har lyst til at gemme mig væk og ikke snakke med nogen. Hun synes at det lyder til at jeg har fået det dårligere efter jeg er blevet sat ned, så fra i dag er jeg sat op fra 75 mg. Til 100 mg. som jeg var på før, og så håber jeg at jeg får det bedre af det igen. Men det tror jeg nu nok på at jeg skal få. :)
Abonner på:
Opslag (Atom)