Træning, og vægttab :)

I dag har jeg for første gang i meget lang tid været nede i Vestbad, som er det center jeg træner i, for at få trænet, og det var rart, at være i gang igen, men jeg er godt nok meget træt lige nu. Jeg gav den også gas med træningen. 

Ud over træningen startede jeg i juni i noget, som hedder Sundhedscentret, som er et gratis tilbud, som Rødovre Kommune har. Det er et sted, hvor jeg kan få vejledning og støtte til at tabe mig. Jeg snakker med en rigtig sød kostvejleder, som hedder Bettina. Siden jeg kom der første gang har jeg tabt mig tre kilo, så det går i den rigtige retning, og det er bare rigtig skønt, for det motiverer mig til, at forsætte vægttabet. Jeg er 11 kilo fra mit mål.

Fyldt op i hovedet og en hyggelig weekend

Mit hoved er fyldt op på både en dårlig, og en god måde. I denne weekend har jeg haft besøg af en rigtig sød pige, som jeg har skrevet med på Facebook, og så aftalte vi, at vi skulle ses i denne weekend, så hun kom ind til mig fredag, og så har den stået på tøsehygge, snak, latter og nogle hyggelige ture i Rødovre Centrum. Det bliver ikke sidste gang vi skal ses. Vi har haft det rigtig rart sammen. Vi skal nok blive rigtige gode veninder er jeg sikker på. Vi har mange ting til fælles, og har bare rigtig god kemi.

Selvom jeg har haft en rigtig god, og hyggelig weekend, så sidder jeg nu tilbage med en følelse af indre uro, og tristhed. Det kan sagtens være, fordi jeg har brugt en masse energi på, at være på, men lige efter hun var taget af sted havde jeg det meget godt, men sådan er det ikke længere. Jeg kan ikke holde ud, at være i min krop, og trangen til selvskade fylder en del i mit hoved, og så har jeg bare intet overskud til noget, som helst. Men jeg må huske tilbage på denne skønne weekend, hvor jeg faktisk har haft det okay det meste af tiden. Det er, som om mine tanker har en stor modstand imod, at tænke positivt. For selvom jeg tænker på alt det gode vender de hele tiden tilbage til det dystre og triste. Jeg må bare accepterer, at det er sådan jeg har det lige nu.   

Sårbarhed, skrøbelighed, og tristhed

Jeg føler mig meget sårbar, og skrøbelig indeni. Føler ikke der skal ret meget til at vælte mig ud af kurs. Jeg føler mig udtømt for energi rent psykisk. Jeg føler ikke jeg har kræfter til at blive ved med, at kæmpe, for energien og lysten til det er væk. Ikke der med sagt, at jeg ikke vil leve mere. Jeg har bare lyst til at give slip, og ikke bruge så meget energi på, at holde mig selv oppe. Mit overskud er væk, så jeg bruger meget energi på, at komme igennem en almindelig dag. Jeg er tom for glæde og positive følelser. Tilbage er der kun dysterhed, og en stor lyst til at give efter for mørket, og lade mig opsluge af det.

Jeg ved ikke om det er et tilbagefald i min depression eller om jeg bare af inde i en dum periode, men uanset hvad det er, så er det rigtig ubehageligt, og svært at holde ud, at være i. lige nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre, for at få det bedre igen. Jeg synes jo, der sker gode ting, og alligevel bliver jeg ved med, at have det rigtig skidt. Jeg ved ikke, hvor længe jeg kan holde det ud. Jeg kan ikke holde ud, at være inde i mit eget hoved, men det kan jeg jo blive nødt til. Mine tanker er tågede at dysterhed, og jeg føler ikke, at jeg kan tænke klart. Alting føles meningsløst, og fuldstændig ligegyldigt. Den indre uro fylder også en hel masse. Jeg er stadig meget frustreret over samtalen med min psykiater i går. Jeg føler jeg forsvinder længere og længere ind i mit eget indre mørke, hvor kun jeg selv er. Jeg ved ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv. Så jeg opgiver, at tage stilling til det.