mandag den 9. oktober 2017

For mange ting på en gang har sin pris



Her det sidst stykke tid har jeg været meget social, hvilket er meget godt, men det kan også blive for meget for mig. Lad os gå tilbage til der, hvor det startede. Forrige torsdag var jeg sammen med en god ven fra torsdag til fredag. Fredag eftermiddag tog jeg videre til Næstved, hvor jeg besøgte en anden god ven, og blev der til søndag. Søndag eftermiddag tog jeg tilbage til København, og var sammen med min veninde fra mit gamle bosted, og det var rigtig hyggeligt. Ugen efter var der mentor, og støttekontaktperson og skole. Og onsdag til torsdag var jeg hos en tredje god ven. Selvom jeg har haft en afslappet weekend, så kan jeg godt mærke nu, at jeg har lavet for meget. Jeg nyder at være social, men jeg bruger også rigtig meget energi på det. Jeg føler mig meget træt fysisk, og psykisk føler jeg mig lidt mere skrøbelig og sårbar. Og også lidt depressiv, så de næste dage skal jeg have så meget ro på,som jeg overhovedet kan få.