mandag den 30. april 2018

Min første eksamen!



Det er rigtig svært for tiden. Med ro, og med afslapning det er nemlig sådan, at jeg på onsdag og fredag skal til mine første skriftlige eksaminer i dansk niende klasse. Puha jeg er virkelig nervøs også selvom jeg ikke kommer til at se sensor. Som skal vurderer mine skriftlige evner. På onsdag er det skriftlig fremstilling altså en stil, og jeg håber sådan at der er et emne, som fanger mig lige med det samme. Jeg håber ikke jeg kommer til at sidde, og ikke ved, hvad jeg skal skrive. Jeg har de vildeste skrækscenarier oppe i mit hoved. Helt galt kan det dog ikke gå, for jeg har min skønne og meget søde uddannelsesmentor Birgitte med mig både på onsdag, og på fredag, og hun gør mig meget tryg. Det bedste ved det hele er, at jeg kan holde pauser undervejs og det kommer ikke til at tælle i den tid jeg har fået. Onsdag bliver en lang dag, for jeg skal møde klokken ni og er færdig klokken 13:30. jeg har nemlig fået ekstratid grundet mit synshandicap. Det har jeg også på fredag, hvor den står på diktat og læseprøve. Jeg mener, at jeg skal møde klokken ni igen, og så lader det til, at jeg skal vente en del sammen med min mentor imens vores lærer dikterer for de andre. Det ser ud til at jeg er færdig klokken 11:45. jeg prøver at sige til mig selv, at det hele nok skal gå. :)  

mandag den 16. april 2018

Ny psykiater, og medicinstigning

I onsdags havde jeg samtale med den psykiater, som jeg er tilknyttet i distriktspsykiatrien. Jeg har mødt hende et par gange, da hun sidder i bestyrelsen i Nettet, så jeg har sagt hej til hende på mit gamle bosted.

Jeg synes hun virker rigtig sød, og meget rar, at snakke med. Hun virker også meget interesseret i mig, og hvordan jeg har det. Hun spurgte mig, hvordan jeg har det, og jeg svarede, at jeg er plaget af tristhed og opgivenhed i øjeblikket som hun meget rigtigt sagde så har du tilbøjeligheder til tristhed. Vi blev enige om, at jeg skulle sættes 50 mg. op i Sertralin, som er den antidepressive medicin jeg får. Jeg startede med det i onsdags. Jeg kan endnu ikke mærke om det hjælper mig. Nu får jeg 150 mg. hvor jeg før fik 100 mg. Snakken faldt også på, at jeg skal skifte antipsykotisk medicin, da jeg kun har prøvet Seroquel i forhold til stemmehøringen. Men som vi også blev enige om, så er det ikke nu der skal pilles ved det før jeg har fået det bedre med humøret. Jeg er parat til at prøve ny medicin, og se om der findes noget der kan dæmpe stemmerne endnu mere end de er i forvejen.

Jeg synes ikke det går så godt med humøret jeg føler mig stadig trist og opgivende. Jeg har også fået mere indre uro. Jeg ved ikke om det skyldes medicin stigningen, for hvis det gør må jeg jo give det tid indtil det bliver bedre igen. Som jeg har det lige nu har jeg mest lyst til at være alene, og ikke se nogen mennesker, for det kan jeg ikke rumme. Jeg tager en dag ad gangen andet kan jeg ikke rigtig gøre.